Uddrag fra SPF-Sundhedsregler for 2009

 

2.3 Sundhedsstatus-betegnelser

2.3.1

Hver besætning i SPF-systemet er tildelt en sundhedsstatus. Denne består af tre dele:

a) sikkerhedsniveau (rødt, blåt eller grønt)

b) SPF, som viser, at besætningen er tilknyttet DANSKE SLAGTERIERs SPF-system og er deklareret fri for følgende SPF-sygdomme, jf. pkt. 2.2.1 a):

Myc., alle Ap-serotyper, Dys, Nys, Skab, Lus og PRRS.

c) Appendikser, der viser de sygdomme, som besætningen ikke kontrolleres fri for ved den gennemførte sundhedskon­trol.

Appendikserne består af en bogstavsforkortelse for den pågældende SPF-sygdom, normalt de første 3-4 bogstaver.

Er besætningen under sanering for en SPF-sygdom, anføres ”"san"” for sygdommen.

2.3.2

Den enkelte besætnings sundhedsstatus registreres og ajourføres løbende af SPF-SuS.

Ejer informeres skriftligt om besætningens sundhedsstatus ved etablerin­gen - og om senere ændringer heraf.

Ejer er altid forpligtet til at anvende den senest meddelte sundhedssta­tus for besætningen.

2.3.3

To - eller flere - besætninger med samme sundhedsstatus, der drives og sundhedskontrolleres i sammen­hæng, og hvor der kan flyttes grise eller gå personer mellem besætningerne, kan godkendes og registreres som “SuS-samdrift”.

2.3.3 Rød

To - eller flere - besætninger med forskellig sundhedsstatus, der drives og sundhedskontrolleres i sammenhæng og hvor der kan flyttes grise eller gå personer mellem besætningerne jf. de enkelte besætningers sundhedsstatus, kan godkendes og registreres som ”delvis-SuS-samdrift”.

2.3.4

Besætningens sundhedsstatus, supplerende statusoplysning, betinget status, kontrolbesøg og prøvedatoer og historiske oplysninger om statusændringer og betinget status oplyses på SPF-SuS` hjemmeside: www.spfsus.dk.

Information om besætningens sundhedsstatus, en eventuel betinget status og den supplerende statusoplysning er tilgængelig på SPF-SuS’ hjemmeside: www.spfsus.dk. Har besætningen rød status, kan Sundhedsdeklarationen, jf. 2.4.3, for besætningen også ses her.

Information om sundhedskontrolbesøg, blodprøvedatoer og historiske oplysninger er tilgængelig via adgangskode for Ejer, Sundhedskontrol-dyrlæge og SPF-Transportør.

Der kan kun forespørges og søges ved indtastning af et konkret CHR-nr., ligesom der ikke kan udtrækkes lister fra hjemmesiden.

SPF-SuS udleverer derudover ikke oplysninger om besætninger til kommerciel brug.

2.3.5

SPF-SuS har ret til at indhente fornødne oplysninger om besætningen i Det centrale Husdyrbrugsregister (CHR), DANSKE SLAGTERIERs øremærkedatabase, Fødevarestyrelsens Zoonoseregister og fra relevante laboratorier.



2.4 Supplerende statusoplysninger

2.4.1 Blå

Hvis en besætning har

a) fået tilført dyr fra anden blå besætning (CHR-nr.), der ikke er i SuS-samdrift med besætningen

eller

b) fået tilført dyr via Ejertransport, inkl. interne flytninger

eller

c) har udleveret direkte til en åben vogn

suppleres besætningens sundhedsstatus med denne oplysning.

Ejer skal give meddelelse til SPF-SuS senest dagen efter en sådan trans­port/leverance er udført første gang. Foretages transporten via en SPF-Transportør, informerer denne SPF-SuS.

SuS registrerer oplysningen og oplyser den altid sammen med besætnin­gens sundhedsstatus, bl.a. til SPF-Transportører.
Ejer skal selv anføre oplysningen på følgesed­ler/fakturaer ved salg af deklarerede svin til andre end SPF-Transportører.

Oplysningen om den supplerende sundhedsstatus kan fjernes, når besætningen har gennemgået en udvidet sundhedskontrol efter sidste tilførsel af blå dyr eller sidste Ejertransport.

Ved direkte udlevering til åben vogn kan den udvidede sundhedskontrol dog tidligst foretages 1 år efter sidste udleveering.

SPF-SuS fastlægger omfanget af denne sundhedskontrol på basis af en vurdering i hvert tilfælde.

2.4.2 Blå

Efter ophævelse af betinget status for ødemsyge suppleres besætnin­gens sundhedsstatus med oplysning om konstateret ødemsygefund i 12 mdr. efter ophævelsen.
Købere af svin fra besætningen skal have denne supplerende status oplyst inden købet.

2.4.3

Besætningens salmonella-niveau, -fund og salmonella-indeks, jf. Appendiks B, anføres som supplerende statusoplysning.

2.4.3 Rød

Der ajourføres løbende en Sundhedsdeklaration for besætnin­gen, som til enhver tid kan ses på SPF-SuS’ hjemmeside med statusoplysninger, eller rekvireres hos SPF-SuS.
I Sundhedsdeklarationen anføres besætningens SPF-sundhedsstatus, herunder de sidste 6 mdr.s salmonella-indeks, og

a) eventuelle dispensationer fra Sundhedsreglerne, som den pågæl­dende besætning har fået fra SPF-SuS,

b) besætningens oprettelsesår,

c) de seneste 10 års statusændringer,

d) minimumsafstanden til nærmeste anden svinebesætning på besætningens godkendelsestidspunkt.

Som supplement til Sundhedsdeklarationen fi ndes ”Supplerende sundhedsoplysninger”, der oplyser om påviste smitstoffer, der ikke giver SPF-sygdomme. Oplysningerne vises i 2 år efter at
Sundhedskontrollen har fået kendskab til forekomsten.

Endvidere oplyses de seneste 6 måneders dødelighed blandt fravænnede grise.

”Supplerende sundhedsoplysninger” kan rekvireres ved henvendelse til Sundhedskontrollen.



2.4.4

Forekomst af sygdomme, som Landsudvalget for Svin har indført særlige regler for, jf. Appendiks B, anføres som betinget status eller suppleren­de statusoplysning.

2.4.5

Ved indkøb af svin fra en rød SPF-besætning kan køber til enhver tid rekvirere en Sundhedsdeklaration for sælgerbesætningen hos SPF-SuS.

Ved etablering af ny sobesætning tilsendes denne Sundhedsde­klaration samt "Supplerende sundhedsoplysninger" automatisk til Ejer på foranledning af pågældende SPF-Transportør.

2.4.6

Er besætningen godkendt som frilandsbesætning, jf. Appendiks E, anføres dette som en supplerende statusoplysning.

2.4.7

Den supplerende statusoplysning har ingen indflydelse i øvrigt på besætningens placering i besøgs- og transportrækkefølgen, herunder karantænetider.

Den supplerende statusoplysning overføres ikke til modtagerbesætningen, når denne modtager svin med en sådan oplysning.

2.4.8

Er besætningens modtageforhold godkendt til Pendulkørsel, jf. pkt. A1.9, registreres dette som en supplerende statusoplysning.